Under overfladen

Morten Køhlert, Danmark, 1998

93 min.SpillefilmDK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn over 11 år
Vurdering Filmens første del indeholder en del voldsomme scener, vold med kroketkølle, brand og panik i huset, hvor festen holdes, en politibetjent slås ned. Misbrugsmiljøet, som vises flygtigt ved festen, er ikke et egnet tema for mindre børn. Desuden er Victor aggressiv overfor Line, og gennem hele filmen er der en konstant utryghed over, hvilket lune Victor er i. Derefter er der en dramatisk dykning, hvor man i et kort tidsrum ikke ved, om Jesper drukner. Jesper får senere tæv på et værtshus. Politibetjente trues med en pistol, og det ender med, at en betjent skydes 2 gange. Klimaksscenen foregår ombord på en båd, det er en dramatisk 10 minutters scene, hvor der er trusler, angst og vold. Victor drukner til slut, og man ser hans lig flyde i vandet. Disse elementer virker skræmmende på børn. Grunden til at filmen ikke får en 15 års grænse er, at undtagen i filmens slutning er de dramatiske scener efterfulgt af rolige perioder. Filmens musik er også med til at give ro imellem højdepunkterne. Voldsscenerne er ikke udpenslede, de er filmet på en rimelig afstand, og folk tåler ikke usandsynlige mængder slag. De gode vinder uden brug af unødvendig vold, og man ved, at helten er ombord i hele slutscenen (man er vel aldrig reelt i tvivl om, at helten klarer det til slut). Filmen indeholder ingen forrående scener. Filmens lydside giver ikke et unødigt højt spændingsniveau, men er selvfølgelig med til at underbygge stemningen i filmen.
Filmen er en ungdoms- og voksenfilm og rammer fint de 13 - 14 årige.
Dansk titel Under overfladen
Original titel Under overfladen
Instruktør Morten Køhlert
Producer Michael Obel
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Thura Film
Dansk distribution All Right Film
Tekniske data 35 mm, Widescreen, Farve, Tone
Vurderingsdato 05.10.1998
Dansk biografpremiere 15.01.1999
Synopsis Da Jesper en eftermiddag ser en ung pige falde overbord fra en af havnens dyre motorbåde, hopper han resolut i vandet og redder hende. Hendes navn er Line. Det er sommer i Rungsted, og musikken drøner på fuld styrke. Line er en ung og smuk pige, som på femte år danner par med Victor fra Rungsted. Jesper er en sund, uspoleret fyr fra Holbæk, som kommer til Rungsted for at passe en strandvejsvilla. Victor, Lines kæreste, der er 'født' med en diamantbesat 24-karats guldske i munden, fordriver tiden med sine grænseoverskridende 'lege' med sine venner.