Dredd

Pete Travis, USA, 2012

95 min.SpillefilmU/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en dyster og aggressiv grundstemning, som udgår fra det forråede fremtidssamfund, som historien udspiller sig i. Blandt mange actionfyldte scener er de fleste spækket med aggression og fysisk vold, mens andre viser brug af narkotika. Vi ser et stort antal mennesker blive dræbt med våben ¿ flere skudt i hovedet eller antændt til levende fakler. 3 mænd torteres og bliver flået levende. Ved flere lejligheder kastes personer ud fra stor højde så de bliver udtværet mod jorden. En mand bliver ramt i hovedet af et brændende projektil, så vi ser hans smerte og angst mens hjernen smelter. Meget af volden vises i slowmotion, så lemlæstelsen bliver beskrevet udpenslet. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Dredd
Original titel Dredd 3D
Instruktør Pete Travis
Producer Alex Garland, Andrew MacDonald, Allon Reich
Produktionsland USA,Storbritanien,Indien,Sydafrika
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 14.09.2012
Dansk biografpremiere 27.09.2012
Synopsis Fremtidens USA er en radioaktiv ødemark. På østkysten, fra Boston til Washington DC, ligger Mega City One - en enorm og voldelig metropol, hvor kriminelle hersker i de kaotiske gader. Den eneste form for ordensmagt ligger hos gadepolitiet, der kaldes for "Judges", og de fungerer som både dommere, juryer og bødler. Judge Dredd og Judge Anderson får til opgave at befri byen fra den seneste plage ¿ en stor sending farlige stoffer, som gør brugerne i stand opleve virkeligheden i slow motion. Det lykkedes Dredd at fange et medlem af narkobandens inderkreds, men narkolederen - Ma-Ma - sætter alt ind i en krig mod dommerne for at beskytte hendes imperium. Dredd og Anderson har nu intet andet valg end at kaste sig direkte ind i en ubarmhjertig kamp mod narkobanden for at overleve.