Alice i Eventyrland

Tim Burton, USA, 2010

108 min.SpillefilmU/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Store dele af filmens handling foregår i et eventyrligt og fantastisk univers. Filmen indeholder imidlertid en lang række scener med forfølgelser, henrettelser og kampe, hvor hovedpersonen er i alvorlig fare. I en scene forfølges hovedpersonen af en brølende, monsteragtig hund, som ender med at få stukket det ene øje ud. I andre scener ser man en ildspyende drage angribe og en person, der krydser en voldgrav ved at gå på ansigterne af døde mennesker. I to scener med en høj dramatisk intensitet tror man, at en person er ved at blive halshugget, og man overværer desuden en langvarig kamp mod en frygtindgydende drage, der ender med at få hovedet hugget af. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Alice i Eventyrland
Original titel Alice in Wonderland
Instruktør Tim Burton
Producer Tim Burton, Joe Roth, Jennifer Todd, Suzanne Todd, Richard D. Zanuck
Produktionsland USA
Produktionsselskab Walt Disney Pictures
Dansk distribution Walt Disney Company Nordic, Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 26.02.2010
Dansk biografpremiere 04.03.2010
Synopsis Den 19-årige Alice vender tilbage til den eventyrlige verden, hun første gang oplevede som en ung pige, og hvor hun igen møder sine barndomsvenner: Hr. Kanin, Di og Dum, Syvsoveren, Kålormen, Filurkatten og selvfølgelig Den gale Hattemager. Alice kaster sig ud på en fantastisk rejse for at finde sin sande skæbne og bekæmpe den krigeriske Dronning af Eventyrlands brutale regime.