Wild Rose

Tom Harper, Storbritanien, 2019

101 min.SpillefilmU/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder mange scener, hvor hovedpersonen er i en eller anden form for personlig krise, og hvor hun råber, græder, skændes eller kommer op at slås. I en scene fx overfalder og slår hun en mand på et spillested. Filmen indeholder desuden flere scener, hvor hovedpersonen svigter sine børn, og hvor børnene bliver kede af det og græder. I en scene fx overlader hun børnene til en fremmed person og forlader dem, selv om de råber, er kede af det og græder. Da personerne i løbet af filmen udvikler varmere relationer til hinanden og filmen forløses positivt, vurderes den til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Wild Rose
Original titel Wild Rose
Instruktør Tom Harper
Produktionsland Storbritanien,USA,Canada
Produktionsselskab BFI Production
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 05.02.2020
Dansk biografpremiere 23.07.2020
Synopsis Rose-Lynn har en blakket fortid og en fabelagtig stemme. Selvom hun er født og opvokset i Glasgow, brænder hun for den upolerede countrymusik fra USA, der består af tre akkorder og sandheden om livet. Hendes store drøm er at flytte til Nashville og slå igennem som sanger, men drømmen om at stå på The Grand Ole Opry med skinnende cowboystøvler og eget band, synes meget lang væk, når man bor i Skotland, er alenemor til to og arbejder som rengøringskone. Med hjælp fra sin chef, som skaffer Rose et møde med en legendarisk radiovært ved BBC og et par hårde verbale sandheder fra sin mor, Marion, er Roses vej til lykken måske kortere end hun tror.