Mid90s

Jonah Hill, USA, 2019

85 min.SpillefilmU/SpillefilmUngdomsfilm

Vurdering Tilladt for børn over 15 år
Begrundelse Filmen har i lange passager en stemning præget af ensomhed og konflikter, hvor centrale figurer skildres som ulykkelige og alene. Filmen indeholder flere dramatiske scener med voldsomt indhold, bl.a. hvor en ung dreng kommer til skade og flere gange bliver slået af sin storebror. De voldsomme hændelser understreges kraftigt på lydsiden. I forbindelse med en bilulykke – indledt med en chokeffekt – er det længe uklart, hvor slemt de centrale personer er kommet til skade. Filmen indeholder desuden scener med et barn, der er involveret i skænderier, slåskampe, uheld og selvskadende adfærd. Da filmen imidlertid også rummer varme og humor, og da hovedkarakteren er stærk og handlingen forløses positivt, vurderes det, at den kun vil kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.
Dansk titel Mid90s
Original titel Mid90s
Instruktør Jonah Hill
Produktionsland USA
Produktionsselskaber A24
Dansk distribution Angel Scandinavia
Vurderingsdato 21.06.2019
Dansk biografpremiere 11.07.2019
Synopsis Stevie er en 13-årig dreng i 1990’ernes Los Angeles. Han bor sammen med sin mor og storebror i et hjem præget af moderens mørke fortid og storebrorens voldelige opførsel overfor Stevie. En sommer åbner der sig en ny verden for Steve, da han møder en gruppe skatere, som han hurtigt begynder at se op til. Han vil gøre alt for at blive optaget i vennegruppen, og det bliver starten på en sommer fyldt med nye venskaber, fjender og oplevelser.