Løvernes Konge

Jon Favreau, USA, 2019

118 min.SpillefilmU/SpillefilmBørnefilm

Vurdering Tilladt for børn over 11 år
Begrundelse Det er en eventyrlig filmfortælling, der handler om kampen imellem "det gode" og "det onde". Den indeholder mange dramatiske scener med voldsomme opgør, forfølgelser og slåskampe, hvor hovedkarakteren er i livsfare og er bange. I en lang sekvens bliver hovedkarakteren lokket ud i en farefuld flugt, hvor han er i alvorlig livsfare, hvor hans far bliver dræbt, og hvor han efterlades livsløs og alene ude i ørkenen. Sekvensen formidles med kraftige ildevarslende virkemidler på både billed- og lydside. Filmen indeholder samtidig mange humoristiske og romantiske scener, der fungerer som pusterum i opgørene. Hovedkarakteren er handlekraftig og får meget hjælp af flere søde og sjove figurer. Filmen har yderligere en positiv forløsning. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11års vurdering.
Dansk titel Løvernes Konge
Original titel The Lion King
Instruktør Jon Favreau
Produktionsland USA
Produktionsselskaber Walt Disney Pictures
Dansk distribution Walt Disney Company Nordic
Vurderingsdato 24.06.2019
Dansk biografpremiere 17.07.2019
Synopsis Simba forguder sin far, kong Mufasa, og tager gladeligt sin skæbne som kronprins til sig. Men det er ikke alle i kongeriget, der glæder sig over den lille ny. Scar, Mufasas bror og tidligere arving til tronen, har sine egne planer. Kampen om Kongeklippen ender i forræderi og tragedie, og Simba må se sig forvist fra sit hjem. Med hjælp fra et par spøjse, nye venner må Simba nu forsøge at blive voksen og tilbageerobre det, der retmæssigt er hans.